En social robot?

En social robot

Vi kalder vores Sanbot for en social robot. Hvorfor det? Hvad betyder det?

Sanbot blev i første omgang købt hjem i forbindelse kognitiv træning af let demente. Et forsøg i Aarhus Kommune. Et forsøg hvori man brugte robotter til at “køre” et hjernetrænings spil, som de let demente deltog i for at træne deres hjerne. Robottens rolle var altså at fungere, som en slags vært. Sanbot blev købt hjem som et alternativ til den robot, som man brugte i første omgang. 

Idéen med at bruge en robot opstod på baggrund af et forsøg i Sydkorea, hvor resultaterne viste at deltagerne faktisk udviklede sig i en positiv retning, på baggrund af deres deltagelse i spillet. Dette til trods for deres diagnose demens. 

Robotten erstatter ikke noget personale, den hjælper til at deltagerne kan koncentrere sig bedre og i længere tid. Det er vores erfaring, at mangel på medarbejdere i denne sektor er så stor, at erstatning ikke er en mulighed. Der er simpelthen ikke nogle mennesker, at erstatte. Det bedste en robot kan gøre er, at fungere som et hjælpemiddel, til at gøre medarbejderens dag nemmere, og det er nøjagtigt det som sker her. 

 

Der foreligger en rapport fra Aarhus kommune, som konkluderer, at de deltagere, som havde en “robot vært” har klaret sig bedre på alle parametre end de hold, som har haft en menneskelig vært. Specielt i generel problemløsning var deltagerne på robot holdet bedre end “menneske holdet”, hvorfor det? kunne man spørge. 

“Robot holdet” har det simpelthen nemmere end “menneske holdet”, det kræver mindre energi at forholde sig til en robot, end det gør at forholde sig til et menneske. For en hjerne med demens er netop energi og hjernekapacitet noget som der forsvinder hurtigere end hos normale hjerner. 

Fordi robotten ikke har non-verbalt kommunikation, ikke har noget tonefald, mimik eller social bevidsthed, så er den langt nemmere at forholde sig til. Robotten behandler alle ens når man laver fejl, den ændrer sig ikke selv om du spørger om det samme 4 gange i træk. Den har ingen bagtanker og kan ikke tænke noget om dig som person. 

 

En stor del at vores menneskelige kommunikation med hinanden er non-verbalt, vi tager det for givet og ved det bare. Fjerner du denne del af kommunikationen i en undervisningssituation med let demente, så frigører du al den energi. Det har betydet at de har kunnet opnå mere i undervisningen, fordi ingen energi skulle bruges på den “store” del af kommunikationen.

Faktisk har nogle deltagere haft overskud til at hjælpe andre i spillet, til trods for at det ikke er en del af træningen. Hele forsøget i Aarhus Kommune er et kapitel for sig og utroligt spændende, det kører på Vikærgården og Demenshjørnet i Aarhus. Takket være det fantastiske personale og deres kæmpe indsats.  

I hele processen lærte vi utroligt meget om menneskers interaktion med robotter og det er her den sociale robot kommer ind i billedet. En social robot er, som Sanbot en maskine folk helt naturligt har lyst til at interagere med. 

 

Hvis du tænker dig om, hvor mange produkter kender du så, som folk selv kommer hen til og begynder at bruge?

 

Sanbot er unik i denne forstand indtil videre, men det var ikke noget vi vidste fra starten. Den første robot, som er også nævnt i starten af artiklen, ja den var både større og hurtigere end Sanbot. Den var højere, hurtigere og havde længere arme, samt en tablet som hoved. Folk som mødte denne robot for første gang blev faktisk bange for den, hvis ikke der var en som “skulle styre” robotten ved siden af. De fleste ville heller ikke trykke på robotten, fordi de ikke ville trykke den ind i hovedet.

 

Altså dur det ikke med en tablet som hoved og robotten skal være mindre for at alle føler sig trygge når den står alene og udfører en opgave. (Se opgaveliste for Sanbot i artikel 1). Disse reaktioner kommer af en fælles menneskelig faktor, nemlig at når noget får et hoved og øjne, så har vi som mennesker tendens til at se det som levende. Netop dette gør sig også gældende ved Sanbot.

Forbipasserende er naturligt interesserede i Sanbot, selvfølgelig fordi det typisk er den første robot de har set på gaden i deres liv, men også fordi den bliver opfattet som levende. Reaktionsmønsteret  minder meget om det man ser, når et menneske møder en hund. Folk vil gerne klappe en hund, ved Sanbot vil de gerne røre, tage billeder og video. 

Det gik langsomt op for os, at den lille robot er en speciel platform til kommunikation. Vi kalder det en social robot, fordi den har en vis tilstedeværelse og påvirker de mennesker, der færdes omkring den. 

På messer er det typisk Sanbot, som tiltrækker folk og fungerer, som icebreaker. 

 

I virksomheder hvor robotten arbejder fast bliver den kommenteret når besøgende kommer ind, og den sender et stærkt signal om, at virksomheden er helt fremme i udviklingen. 

Derfor er Sanbot Danmarks første sociale robot.

 

Andre har også set:

  • Check-in med specifikke kontaktpersoner
  • Af- og installation af apps på Sanbot. Klik her.
  • Afstemninger og undersøgelser. Klik her.
  • Ruteanvisning på robotten – Guide. Klik her.
  • Produktpræsentationen på robotten. Klik her.
  • Robotten byder velkommen – Guide. Klik her.
  • Gratis tips til brug af sociale robotter. Klik her.
  • Guide til billeder og ikoner Klik her.
  • Danse App på robotten – Guide. Klik her.